Leoniderne

– meteorsværmen med mange stjerneskud hvert 33. år

Af Louis Nielsen, cand.scient. i fysik og astronomi, lektor ved Herlufsholm

Hvert år omkring den 17.november kan man opleve stjerneskudssværmen, Leoniderne.

Navnet hentyder til, at stjerneskuddene - også kaldet meteorer - fortrinsvis synes at udgå fra stjernebilledet Løven, der på latin hedder Leo. (Leo er også det alkymistiske navn for guld).

I 1999 gav Leoniderne en forøget 'regn' af stjerneskud, hvilket sker omtrent hvert 33.år.

I 1966, blev der nogle steder blev registreret op til over 100.000 stjerneskud i timen. En tilsvarende ’meteorstorm’ havde man også i 1833. I 1866, 1899 og 1933 blev der optalt mellem 2.000 og 8.000 stjerneskud i timen. På en 'normal' stjerneklar nat kan man være heldig at se op til 5 stjerneskud i timen.

I 1999 forekom den største hyppighed af stjerneskud mellem kl. 2.00 og 3.00 natten mellem den 17. og 18.november. Stjernebilledet Løven kunne da ses lidt over horisonten i sydøstlig retning.

Hvad er et stjerneskud? Støv fra kometer

Ganske rigtigt kan det se ud, som om et stjerneskud er en 'stjerne', der pludseligt lyser op, 'falder' et stykke, og så slukkes igen. Dette er dog helt forkert! Et stjerneskud har intet at gøre med en stjerne! Færre eller flere af disse kortvarige lysende spor kan man - hvis man er tålmodig nok - iagttage enhver stjerneklar aften og nat. De skyldes mindre eller større stofpartikler, der på grund af gnidning med Jordens atmosfære, brænder op i denne.

Under Jordens bevægelse omkring Solen bevæger den sig gennem områder med et større eller mindre indhold af 'støvpartikler' og andre større stofklumper. Mens Jorden 'pløjer' sig gennem disse stofområder, vil der forekomme et større nedfald af stof i Jordens atmosfære, og dette vil resultere i en forøgelse af stjerneskud. Det meste af de - heldigvis uhyre fortyndede - støvmængder der forekommer i solsystemet er efterladenskaber fra kometer. Da der fra en komet der nærmer sig Solen, frigøres stof, vil der omkring dennes bane være en forøget koncentration af ’kometstøv’. Dette ses tydeligt i den 'hale' af lysende partikler, som er kendetegnende for en komet. At komethalen altid vender bort fra Solen, skyldes et udadrettet tryk forårsaget af stråling og partikler der udsendes fra Solen. Ordet komet kommer fra græsk og betyder 'hår'. En komet ligner et lysende himmelobjekt med 'hår'.

Tempel-Tuttle kometen

Årsagen til en mulig forøget 'regn' af stjerneskud hvert 33. år skyldes kometen Tempel-Tuttle. Kometen blev opdaget af franskmanden Ernst Wilhelm Leberecht Tempel (1821-1889) den 19. december 1865 i nærheden af stjernen beta Ursa Majoris i stjernebilledet Karlsvognen. Og uden kendskab hertil blev den også opdaget af amerikaneren Horace Parnell Tuttle(1837-1923) den 6. januar 1866. Tempel-Tuttle kometen har en udstrækning på omkring 4 km og kan - som andre kometer - opfattes som en dybfrossen isklump, der er 'forurenet' med forskellige stoffer. Kometen bevæger sig omkring Solen i en langstrakt bane med en omløbstid på omkring 33 år. Opdagelsen af kometen gav en naturlig forklaring på 'meteorstormen' i 1833. Den 28.februar 1998 var Tempel-Tuttle kometen nærmest Solen – i det såkaldte perihel-punkt. På sin vej ind mod Solen frigør kometen store mængder af 'støv' langs sin bane. Dette kometstøv, der efterhånden bliver spredt i solsystemet, er dog hvert 33. år endnu så koncentreret, at det kan give anledning til en 'storm' af stjerneskud, når Jorden omkring den 17. november bevæger sig igennem kometens støvfyldte bane.

Figuren viser en komets bane og Jordens bevægelse omkring Solen. Kometen og kometstøvet bevæger sig i modsat retning af Jorden. Dette bevirker, at stofpartikler kan trænge ind i Jordens atmosfære med en fart op til 72 km/s. Kometens bane danner en vinkel på omkring 17 grader med Jordens bane. Når Jorden bevæger sig gennem kometens støvfyldte bane, vil det kunne give anledning til flere tusinde stjerneskud i timen. På en 'normal' stjerneklar nat kan man være heldig at se op til 5 stjerneskud i timen.

Louis Nielsen 14.november 1999. (Lidt ændret udgave juni 2003)