Marie Curie – i triumf, sorg og skandale

Opdageren af to radioaktive grundstoffer og modtager af to Nobelpriser


Af Louis Nielsen, Lektor ved Herlufsholm LNi@Herlufsholm.dk

Historien om Marie Curies liv og forskning er mere spændende end selv den bedste film. Ja, hvis det da ikke lige er filmen fra 1943 om hendes eget liv. Marie Curie var på flere områder pionér. Hun var den første kvinde, der fik en doktorgrad i naturvidenskab, og hun var den første kvinde, der fik en stilling ved det kendte universitet Sorbonne i Paris. Hun var den første person, der fik to Nobelpriser, en i fysik i 1903 og en i kemi i 1911. Hun var mor til to døtre, hvoraf den ene, Irene, også fik Nobelprisen i fysik. At Marie Curies liv og forskning kom til at foregå i Frankrig, og ikke i hendes fødeland Polen, kan tilskrives kærlighedens uransagelige veje. Under sine studier i Paris mødte Marie fysikeren Pierre Curie. Han bestormede hende med sin kærlighed, der endte med ægteskab. Ægteskabet blev meget lykkeligt, men det blev brat afsluttet med Pierres tragiske død i 1906. I efteråret 1911 var Marie Curie centrum for en skandale, hvor hun i franske aviser blev anklaget for at have forført den ansete fysiker Paul Langevin, der var gift og havde fire børn. Året 1911 sluttede dog med endnu en triumf, nemlig Nobelprisen i kemi.
Om Marie Curie sagde Albert Einstein: "Af alle berømte mennesker er Madame Curie den eneste, som berømmelsen ikke har ødelagt".

Marie Sklodowska-Curie
(1867-1934)

Født og opvokset i Polen

Marya Sklodowska blev født den 7. november 1867 i Warszawa i Polen, der var under russisk herredømme. Hendes far Wladyslaw Sklodowski var gymnasielærer i fysik og matematik. Hendes moder Bronislawa, født Boguska, var pianist, sanger og lærer. Marya (kaldet bl.a. Mania) var den yngste af fem børn. De fire andre søskende var: Sophie (kaldet Zosia), Bronislawa (kaldet Bronia), Joseph (kaldet Jozio) og Helena (kaldet Hela).
Efter Maryas fødsel viste hendes mor de første tegn på tuberkulose, en sygdom hun siden døde af. Men så godt som muligt forsøgte hun at skjule den snigende sygdom. Tappert ville hun være en god mor og husmoder.

1875: Maryas søster 'Zosia' dør af tyfus, fjorten år gammel.

1878: I maj måned dør Maryas mor af den tuberkulose, hun har lidt af i mange år.

1883: Den 12. juni afslutter Marya sin studentereksamen med en guldmedalje.

Ikke fin nok som svigerdatter

Den 1. januar 1886 begynder Marya i huset som guvernante og privatlærerinde hos en velstående familie, Zorawski. Familien består af hr. Zorawski, der er landbrugstekniker, hustruen og fire hjemmeboende børn. To sønner er på kostskole og en tredje studerer i Warszawa. Marya underviser familiens børn og efterhånden også andre af børnene på egnen. Da Marya har været næsten et år hos familien, kommer sønnerne hjem på juleferie. Sønnen Casimir og Marya forelsker sig i hinanden. Efter en sommerferie sammen er Marya villig til at gifte sig. Men Casimirs forældre modsætter sig kraftigt et giftermål. Marya er ikke et passende parti, især ikke når der var andre af egnens piger, der havde meget større medgifter. En skuffet Casimir vender tilbage til Warszawa og forsætter sit studie til landbrugskandidat, mens Marya må bide nederlaget i sig. Hun bliver hos familien Zorawski indtil 1890. Hun og Casimir ses af og til og de håber stadig på, at forældrene vil give efter for ægteskab, men forgæves. Da Marya får mulighed for at rejse til Paris og studere bryder hun med Casimir.

Studier, ægteskab og videnskabelig karriere i Frankrig

I november måned 1891 rejser Marya til Paris. Her bor hendes storesøster Bronia, der har uddannet sig til læge og som er gift med polakken Casimir Dluski, der også er læge. (Ja, han hed også Casimir som Maryas fortabte kærlighed).

I Frankrig kalder Marya sig Marie. Hun begynder først at studere medicin, men hun skifter til studierne i fysik og matematik. I 1893 tager Marie sin universitetseksamen i fysik med udmærkelse. Året efter får hun den næstbedste eksamen i matematik.

I begyndelsen af året 1894 bliver Marie præsenteret for fysikeren Pierre Curie (1859-1906), der var i gang med studier af elektriske og magnetiske fænomener. Pierre Curie var allerede en kendt fysiker. I 1880 opdagede han sammen med sin broder Jacques Curie (1856- 1941), at der i visse krystaller opstår en elektrisk spændingsforskel i krystallen, når denne udsættes for et tryk. Omvendt vil en påtrykt spændingsforskel deformere krystallen. Fænomenet kaldes den 'piezo-elektriske effekt' efter det græske ord 'piezo' der betyder 'tryk'. Den piezo-elektriske effekt er siden udnyttet i flere opfindelser, f.eks. i mikrofoner og den piezo-elektriske pickup.
I 1895 opdagede Pierre Curie ud fra eksperimenter en lov der gælder for magnetiske stoffer. Loven kaldes 'Curies lov' og den viser bl.a., at magnetiseringen afhænger af stoffets temperatur. Ved den såkaldte 'Curie-temperatur' sker der en drastisk ændring af magnetiseringsforholdene.

Brødrene Curie opfandt et meget følsomt elektrometer. Elektrometret kunne måle meget små elektriske ladningsmængder, og det blev som sådan benyttet til påvisning af radioaktive stoffer, idet udstrålingen fra disse gør luften elektrisk ledende.

Den 35-årige Pierre fik hurtigt sympati for den 27-årige fattige polske kvinde Marie, der var interesseret i naturvidenskab som han selv.
Oprindelig var det Maries oprigtige plan, at hun efter studierne i Frankrig ville vende hjem til sit fædreland og der gøre nyttig brug af sin uddannelse. Hun ville undervise den forarmede polske ungdom i naturvidenskab. Men kærlighedens veje er som bekendt uransaglige. Selv om Marie ikke faldt for Pierre Curie lige med det samme, så kunne hun ikke modstå hans intense interesse for hendes fremtid, specielt hendes fremtid med videnskabelige forskning. Hun ville have de største muligheder i Frankrig.

Den 26. juli 1895 gifter Marie sig med Pierre Curie. Vielsen foregår på rådhuset i Sceaux. Det er et bryllup uden vielsesringe og uden kirkelig vielse. Pierre var ateist. I et brev til veninden Kazia skriver hun om sin store beslutning om at gifte sig. I brevet skriver Marie, at hun efter giftermålet vil kalde sig Madame Curie.

Pierre Curie
(1859-1906)
1897: Den 12. september bliver datteren Irène født.

Opdagelsen af to radioaktive grundstoffer, Polonium og Radium

Den 12. april 1898 meddeler Madame Curie ved et møde i det Franske Videnskabernes Akademi, at hun i mineralerne begblende, der består af uranoxider iblandet andre stoffer, og chalcolit, der består af kobber- og uranfosfater, har opdaget eksistensen af 'noget' radioaktivt stof, som er mere radioaktivt end uran alene. Fra minerne i Joachimstal i Böhmen fik Curie et helt ton af mineralet begblende.

Ægteparret Curie går på jagt efter det eller de radioaktive stoffer, som de mener må eksistere i begblende. Arbejdet foregår i et meget primitivt laboratorium. Arbejdslokalet blev af en kemiker beskrevet som en blanding mellem en nedlagt hestestald og et opbevaringsdepot for kartofler! At adskille en bestemt kemisk forbindelse fra en blanding af flere stoffer var på den tid, og under de primitive laboratorieforhold, en omstændelig, tidskrævende og ikke ufarlig proces. Stofferne skulle opløses og filtreres igen og igen. Men til sidst står ægteparret med en mikroskopisk mængde af et radioaktivt salt, der ikke indeholder Uran. Et ukendt radioaktivt grundstof var opdaget.

Den 18. juli meddeler Marie og Pierre Curie, at de har opdaget et radioaktivt grundstof, som de har givet navnet Polonium, opkaldt efter Madame Curies fødeland Polen.

Den 26. december offentliggør de gennem Videnskabernes Akademi, opdagelsen af endnu et radioaktivt grundstof. De giver det navnet Radium (fra latin radius; stråle). Ud fra omkring 1000 kg begblende isolerede Curie omkring 100 milligram radiumklorid. Endnu var det kun de radioaktive grundstoffers salte, der var blevet isoleret. At isolere det rene grundstof krævede mere raffinerede fysiske metoder.
Madame Curie indfører betegnelsen 'radioaktivitet' for de 'strålingsvirksomme' stoffer.

I 1902 fremstillede Marie Curie en tiendedel gram radiumchlorid. Udfra denne forbindelse bestemte hun radiums atomvægt til omkring 225 atom-masse-enheder, dvs., at det vejer omkring 225 gange mere end det letteste grundstof-atom Hydrogen (Brint).
Siden er det blevet kendt, at både Polonium (Po) og Radium (Ra) har mange isotoper. Isotoper er atomer, der har det samme antal protoner, men et forskelligt antal neutroner. De forskellige isotoper har forskellige halveringstider.

Afslag på et usædvanligt stillingstilbud

I 1900 får Pierre Curie en stilling som manuduktør ved l'Ecole Polytechnique i Paris. Jobbet har Pierre søgt på grund af økonomisk nød. Familien Curie sidder økonomisk dårligt i det. Pierres far, der er blevet enkemand, er flyttet ind hos ægteparret Curie. Så med en tjenestepige er husstanden på fem personer.

Et usædvanligt stillingstilbud får ægteparret fra Universitetet i Genève i Schweiz. Universitetet tilbyder Pierre Curie et professorat i fysik med et honorar på ti tusinde francs om året, boliggodtgørelse, laboratorium med to assistenter og fornyelse af laboratorieudstyr. Herudover tilbydes Marie Curie at blive officielt tilknyttet laboratoriet. Pierre Curie tager i første omgang imod det usædvanlige tilbud. I juli år 1900 rejser ægteparret til Schweiz for at møde kolleger og se nærmere på forholdene. Men i løbet af sommeren beslutter ægteparret, at de ikke vil afbryde udforskningen af radioaktiviteten. Det nye job vil kræve alt for meget tid til forberedelse af undervisningen. Resultatet bliver, at Pierre med mange beklagelser og taksigelser opsiger sin stilling i Genève, en stilling han endnu ikke var begyndt på.

Marie – og Pierre Curie
i deres primitive laboratorium

Alfa, beta og gammastråling – Rutherfords betegnelse

I 1899 viste fysikeren Ernest Rutherford (1871-1937), at der er mindst to typer stråling fra radioaktive stoffer. Han betegnede den positivt elektrisk ladede stråling alfa-stråling, og den negativt elektrisk ladede stråling beta-stråling. Siden er det påvist, at alfa-partikler består af to protoner og to neutroner, svarende til en helium-kernes opbygning. Der eksisterer to former beta- stråling. En der består af elektroner, der er negativt elektriske, og en der består af positroner, der er positivt elektriske og med samme masse som elektroner. Positronen er elektronens antipartikel. I år 1900 opdagede franskmanden Paul Villiard (1860-1934) en elektrisk neutral og meget gennemtrængende stråling fra radioaktive stoffer. Denne stråling blev betegnet gamma-stråling, dvs. betegnet med det tredje bogstav i det græske alfabet. Strålingen skulle vise sig, at være energirige elektromagnetiske bølger, der udsendes fra radioaktive atomkerner.

Doktorgrad og Nobelprisen i fysik

Den 25. juni 1903 forsvarer Marie Curie sin doktorafhandling med titlen "Undersøgelser angående radioaktive stoffer". Præsidenten for bedømmelsesudvalget professor Gabriel Lippmann (1845- 1921) tildeler Marie Curie Doktorgraden i fysik med bedømmelsen "særdeles hæderlig".

I november 1903 tildeles ægteparret Curie 'Davy Medaljen', der er en af Englands højeste priser. Pierre Curie rejser til London for at modtage medaljen. Marie er syg og må blive hjemme.

Året 1903 slutter med endnu en videnskabelig æresbevisning. Ægteparret Curie får halvdelen af årets Nobelpris i fysik. Den anden halvdel tildeles Antoine Henri Becquerel (1852-1908), der i 1896 opdagede radioaktiviteten i uranholdige stoffer.
Ægteparret Curie var ikke til stede ved Nobelprisfestlighederne i Stockholm. Marie Curie havde været gravid men mistede barnet, og ligeledes var hun ikke helt rask og derfor ikke i stand til den omkring to døgns lange rejse til Stockholm. Først i 1905 rejser de til Stockholm for at holde det obligatoriske Nobelpris-foredrag.

1904: Datteren Ève bliver født. Pierre Curie udnævnes til professor i fysik ved Sorbonne. I januar 1904 udkommer første nummer af tidsskriftet 'Le Radium'.

1905: Den 3. juli bliver Pierre Curie medlem af 'l'Académi des Sciences' (Videnskabernes Akademi).
Marie Curie med døtrene Irène og Eve

Pierre Curie dræbt ved en tragisk trafikulykke i 1906

Den 19. april 1906 bliver Pierre Curie dræbt ved en trafikulykke. På en regnfuld og trafikeret dag, hvor han går hjemad køres han over af en tung hestetrukket lastvogn. Ulykken sker da Pierre vil krydse den trafikerede gade. Han går afventende bag en drosche, der kører i højre side af vejen. Pludselig træder han ud mod venstre kørebane, men i det samme kommer den hestetrukne lastvogn kørende imod ham. Han går ind i den venstre hest, tager fat i dens seletøj, men falder ind under hestene, som dog træder over ham. Uheldigvis kører det venstre baghjul af den tunge lastvogn over hans hoved. Det knuses, og Pierre Curie er død på stedet. Folk stimlede sammen og er nærmest ved at lynche kusken Louis Manin. Det siges, at Pierre Curie ofte gik dybt tænkende. Så ulykken kan have været forårsaget af uopmærksomhed.

1906: Marie Curie overtager sin mands stilling i fysik ved Sorbonne, først med titlen docent, og fra 1908 med titel af ordinær professor. Hermed var Marie Curie Frankrigs første kvindelige professor.

1908: "Pierre Curies Værker", der er samlet, ordnet og gennemset af Marie Curie, udkommer.

1910: I samarbejde med kemikeren André Louis Debierne (1874-1949) fremstiller Marie Curie det rene metalliske grundstof Radium. Fremstillingen foretages ved elektrolyse af rent radiumchlorid og en katode af kviksølv. Det dannede radium 'opløses' i kviksølvet (der dannes et amalgam). Ved destillation i en hydrogen-gas adskilles radium og kviksølv.
(I 1899 opdagede Debierne det radioaktive grundstof Actinium (lat: strålestoffet)). I 1910 udgiver Marie Curie en lærebog om radioaktivitet på ikke mindre end 971 sider.

Langevin-skandalen og Nobelpris nummer to

For Marie Curie havde året 1911 både skandaler og triumfer. Efter Pierre Curies død indledtes et nært samarbejde mellem fysikeren Paul Langevin (1872-1946) og Marie Curie. Langevin var elev af Pierre Curie. (I 1911 havde han sammen med russeren Chilovsky udført de første forsøg med ultralyd, hvormed de lokaliserede neddykkede ubåde). Langevin var gift og havde fire børn med hustruen Jeanne, der kom fra et ikke-videnskabeligt miljø. Langevins ægteskab var tilsyneladende ikke lykkeligt. Hustruen kunne ikke rigtigt forlige sig med sin mands mange videnskabelige aktiviteter. Og da han hyppigere gæstede Marie Curie, fik hun den mistanke, at der ikke blot var tale om et videnskabeligt samarbejde, men at de havde indledt et kærlighedsforhold. Efterhånden bestyrkes hendes mistanke om, at manden er hende utro, så i august 1911 ansøger hun om separation.
Da de franske aviser får nys om sagen, ruller skandalen om forholdet mellem den berømte kvinde Marie Curie og den gifte professor Paul Langevin.
Fra den 29. oktober 1911 deltager Marie Curie og Langevin i den internationale Solvay-kongres (opkaldt efter industrimanden Ernest Solvay (1838-1922)) i Bruxelles. Tidens største fysikere mødtes her, bl.a. Albert Einstein (1879-1955), Max Planck (1858-1947) og Ernest Rutherford (1871-1937).

Den 4. november, mens Solvay-kongressen er i gang, udkommer dagbladet 'Le Journal' med en artikel med overskriften: "En kærlighedshistorie /#150; Madame Curie og Professor Langevin". I artiklen bliver Langevins svigermoder interviewet af avisens redaktør Fernand Hauser. Svigermoderen hævder, at Marie Curie har taget hendes datters mand fra hende. Da andre aviser også tager 'romancen' op, kommer der en reaktion fra Marie Curie. I bladet 'Le Temp' giver hun udtryk for sin afsky for pressens indtrængen i hendes privatliv. Fernand Hauser, der startede skandalen, sender en undskyldning til Marie Curie, idet han mener, at han er blevet fejlinformeret af Langevins svigermoder.
Langevin selv indrømmer, at han har forladt sin kone, men det for at slippe for hendes jalousi. Skandalehistorien ender med at Langevin efter et par år vender tilbage til sin kone, dog med et stadigt godt venskab til Marie Curie. Mange år senere forelsker Langevin sig i en af sine tidligere elever, med hvem han får et barn.

Solvay-kongressen 1911 i Bruxelles.
Paul Langevin står yderst til højre.

Den 7. november 1911 modtager Marie Curie et telegram, hvor det meddeles, at hun, alene, har fået tildelt årets Nobelpris i kemi. Året slutter således med endnu en triumf. Ledsaget af sin søster Bronia og datteren Irène rejser hun til Stockholm for at modtage Nobelpris nummer to.

(Den amerikanske kemiker Linus Carl Pauling (1901-1994) fik også Nobelprisen to gange, første gang kemiprisen i 1954 og i 1962 fik han fredsprisen. Fysikeren John Bardeen (1908-1991) har ligeledes fået Nobelprisen to gange. Første gang i 1956 for udviklingen af transistoren og anden gang i 1972 for studier af superledning).

1912: I maj måned henvender en gruppe polske professorer og Polens mest berømte forfatter Henryk Sienkiewicz sig til Marie Curie. De beder hende indtrængende om at vende hjem til Polen og forsætte den strålende videnskabelige gerning der. Efter langvarig tøven sender Marie sit afslag.

1914: Den franske stat opretter 'Institut du Radium', der er beliggende på rue Pierre Curie. Som leder af instituttet udnævnes Marie Curie.

(1914-1918): Under 1. Verdenskrig organiserede Marie Curie et antal mobile røntgen-anlæg til den franske hær. Sammen med sin 17-årige datter Irène var Curie med til at oplære det personale, der skulle betjene både tranportable og stationære røntgen-anlæg. Marie Curie rejste rundt og røntgenfotograferede sårede og foretog tilsyn af røntgenanlæg på hospitaler. For dette ikke ufarlige og meget humanitære arbejde kunne Marie Curie meget vel have fået en tredje Nobelpris, nemlig fredsprisen.

Marie Curie i en røntgenvogn

1926: I oktober måned besøgte Marie Curie Danmark. På Den polytekniske Læreanstalt i København holder hun en forelæsning, der overværes af tidens kendteste forskere. Marie Curie deltager som æresgæst i en privat festlig sammenkomst hos fysikeren professor Martin Hans Kristian Knudsen (1871-1949). Ved sammenkomsten deltog med hustruer bl.a. Niels Bohr (1885- 1962) og rektor ved Den polytekniske Læreanstalt Peder Oluf Pedersen (1874-1941).

Rejserne til USA

Ledsaget af sine to døtre Irène og Eve besøger Marie Curie i 1921 USA. Af præsident Warren G. Harding får Marie Curie overrakt et gram rent radium, der er skænket som en gave fra de amerikanske kvinder. Initiativet til Curies USA-rejse og indsamlingen til 'radiumgaven' blev taget af den amerikanske journalist Marie Meloney Mattingly (1878-1943), der året forinden havde besøgt Curie i Paris. I et interview havde hun spurgt Curie, hvad hun allermest ønskede sig. Curie svarede, at hendes største ønske var at få et gram radium. Meloney startede herefter en indsamling blandt de amerikanske kvinder, således at det blev muligt at købe et gram radium. I 1920 kostede et gram radium omkring en million francs svarende til omkring hundrede tusind dollars.

Marie Curie og præsident Harding

I 1929 besøger Madame Curie USA for anden gang, denne gang under præsident Herbert Hoover. Hun modtager 50.000 dollars. Beløbet skænkede hun til byen Warszawa, som en støtte til den polske radium-forskning, der foregår på det i 1925 oprettede 'Radium-Institut'.
Meloney, Irène, Marie Curie og Eve
Irène Curie-Joliot og Frédéric Joliot – opdagerne af den kunstige radioaktivitet Marie Curies datter Irène blev også en kendt fysiker og Nobelpristager. Sammen med sin mand, den franske fysiker Frédéric Joliot (1900-1953) opdagede de i 1934 den såkaldte kunstige radioaktivitet. Ved at bestråle lette grundstoffer som Bor, Magnesium eller Aluminium med alfa- partikler blev der dannet nye radioaktive grundstoffer. For opdagelsen af den kunstige radioaktivitet fik ægteparret Curie-Joliot Nobelprisen i fysik for året 1935.
Efter Marie Curies død overtog ægteparret Curie-Joliot ledelsen af 'Institut du Radium' i Paris. Under anden verdenskrig var Frédéric Joliot en af lederne af den franske modstandsbevægelse. Efter krigen blev han leder af den franske forskning i atomenergi, men i 1950 blev han afskediget på grund af sin kommunistiske indstilling.
Irène Curie-Joliot og
Frédéric Joliot

Hæder efter døden

Den 4. juli 1934 døde Marie Sklodowska Curie i Sancellemoz, Savoyen i Frankrig. Curie døde sandsynligvis af leukæmi. En sygdom hun uden tvivl har udviklet gennem sine mange års omgang med radioaktive stoffer og røntgenstråler.

Kun i overværelse af sine børn, sin familie og nogle få venner blev hun begravet på kirkegården i Sceaux. Hendes søster Bronia og bror Jozef kastede noget polsk jord på kisten, da den blev sænket i graven. En fantastisk kvinde var ikke mere.

I 1995 blev Marie og Pierre Curies aske overflyttet til Panthéon i Paris, hvor andre af Frankrigs berømtheder er stedt til hvile.

Louis Nielsen, August 2003